12 helt friske store squashblomster 
500 g frisk (sølv)bede eller spinat (eller 200 g frossen helbladet spinat) 
150 g ricotta eller lignende friskost (gerne gedeost) moset eller i meget små stykker 
50 g reven Parmesanost (eller endnu bedre: reven stærk Pecorino eller Fiore Sardo) 
2 æg 
 
50 g hvedemel 
¾ dl vand 
2 æg 
salt, peber 
2 dl olivenolie til stegning
  
Dejen piskes sammen af hvedemel og koldt vand (brug en melryster). 
Pisk de to æg i og lad dejen hvile mindst en halv time (mens resten laves). 
Squashblomsterne skæres op (vend bund i vejret og skær et snit fra bunden og ned langs blomsterbladet) og blomsterstanden i bunden af blomsten fjernes. 
Blomsterne skylles evt. og duppes tørre. 
Spinat/bede skylles, stilkene fjernes og de blancheres i nogle minutter i det vand der hænger ved indtil bladene falder sammen. 
Hæld i dørslag, tryk vandet ud med bagsiden af en ske, og hak det groft. 
Bland spinat/bede med ostene og 1 æg og smag til med salt og peber 
Fyld blandingen forsigtigt i blomsterne og luk dem igen (tryk dem let sammen og sno dem evt. let) - det gør ikke noget at der er revner eller huller i blomsterskindet. 
Varm olien godt op i en sauterpande (80% varme), vend blomsterne i dejen og steg dem gyldne 3-4 minutter (vend dem flere gange). 
Dryp af på køkkenrulle og server straks.