150 g  rødløg
100 g  bladselleri
150 g  selleri
2 spsk  olivenolie
15 g  smør
200 g  madæble
2 spsk  vineddike
1 spsk  honning
 salt
 peber
1 dl  cremefraiche 18 %
1 dådyrbov eller bov af rådyr
2 spsk  olivenolie
15 g  smør
 salt
 peber
3 dl  rødvin
3 dl  fond
200 g  champignon
200 g  markchampignon
200 g  østershatte
50 g  smør
2 spsk  olivenolie
 evt. hakket persille til pynt
Skær rødløg i småstykker, bladselleri i skiver og selleri i tern. 
Varm olie og smør op i en stor stegegryde. (Heri brunes boven senere.) Hæld urterne i og steg over kraftig varme, til det har fået farve. 
Skær æblerne, med skræl i mindre stykker og hæld dem i. 
Steg dem med et par minutter. De må ikke blive bløde. 
Hæld vineddike i og kog ind et øjeblik. 
Tilsæt honning og smag til med salt og peber. 
Hæld urterne over i et stort ovnfast fad. 
Tør boven med køkkenrulle. 
Varm 2 spsk   olivenolie og 15 gram smør godt i gryden og brun boven, så godt som muligt, på alle sider. 
Læg boven på urterne i fadet, drys med salt og peber.
Varm fond og rødvin i en gryde, hæld det over boven i fadet og læg alufolie over. Sæt fadet i 210ºC varm ovn. 
Steg boven 1-1 ½ time. Saften skal være rosa, når kødnål stikkes i. 
Tag urter og sky op og blend det (eller purrer det gennem en sigte). Hældes i en gryde. Boven lægges tilbage i fadet, dækkes med folie og håndklæde. Skal trække i ca. 20 minutter.
Kog saucen godt i gennem og pisk cremefraiche i. Smag til.  
Tilsæt evt. væden fra svampene, når de er ristet på en pande i smør og olie. 
Server med kogte kartofler eller en god kartoffelmos til.