Personer: 4 
1 Lammekølle (1 ½-2 kg) 
Salt og peber 
2 Fed hvidløg 
1 tsk Rosmarin 
50 g Smør 
Fransk Kartoffelgratin: 
1 kg Kartofler
2 Hakkede skalotteløg, 
evt. 1 fed knust hvidløg 
1 ¼ tsk Groft salt
150 g Revet dansk emmentaler 
Friskkværnet peber
¼ l Piskefløde eller mælk 
½ tsk Revet muskatnød 
Tænd ovnen og indstil den på 225°. Skyl og tør lammekøllen. Gnid hele køllen med salt og peber. Spæk den med små stykker hvidløg og rosmarinnåle. Læg kødet på stegeristen over bradepanden med skindsiden opad. Skær kødet i småstykker og fordel det over kødet. Brun kødet ca. 20 min. Skru derefter ned til 180º, og steg køllen 20-25 min. pr. kilo, hvis stegen skal være let rødlig indeni. Ønskes kødet mere gennemstegt, beregnes 30-35 min. pr. kilo. Tag stegen ud. Hold den varm under folie og lad den hvile 15 min., for at saften kan samle sig inden udskæringen. Skær stegen i skiver og server den med kartoffelgratin, der bages i ovnen sammen med køllen.
Fransk kartoffelgratin: 
Bagetid ca. 1 time ved 180º. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem lagvist med krydderier, løg og halvdelen af osten i et fladt, smurt ovnfast fad. Hæld fløde over kartoflerne og drys resten af osten over. Sæt fadet i ovnen når lammestegen er brunet og bag gratinen til kartoflerne er møre. servér kartoffelgratinen til lammesteg, oksesteg, stegt kylling eller som selvstændig ret med grøn salat til.
Tips: I stedet for Dansk Emmentaler kan anvendes Danbo eller 50 g Dansk Grana sammen med 50 g Danbo.
--