Logo

Store mexicanske lamme- eller oksekødsfajitas

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

På mexicanske restaurationer er det almindeligt, at tynde strimler oksekød, lam eller kylling samt peberfrugter og løg bliver tilberedt i en stegeso, der herefter bæres ind til bordet, mens kødet stadig er sydende varmt. Hertil serveres en stabel tortillas, tomatsalsa, salat samt cremefraiche. Her gør vi imidlertid det, at vi i stedet tilbereder et stort stykke marineret kød, der ikke risikerer at blive tørt, men vi har bibeholdt det det traditionelle tilbehør. Denne ret er meget god, hvis du skal have mange gæster.
 
Til 6-8 personer
900 g tykt stykke flankesteak eller udbenet kølle
2 røde peberfrugter
2 gule peberfrugter
2 grønne peberfrugter
2 store løg
solsikkeolie til pensling
Marinade:
3 fed hvidløg, knust
saft fra 2 limefrugter
4 spsk tequila
3 spsk olivenolie
1 spsk chilipulver
1 spsk paprika
1 tsk stødt kommen
1 tsk tørret oregano
salt og friskkværnet sort peber
Servering:
12-16 majsmels-tortillaer
1 lille iceberg salathoved, i meget fine strimler
1 del Mexicansk aztekisk tomatsalsa (se opskrift)
300 ml cremefraiche
6-8 x 25 cm flade metalspid
 
Læg kødet i et stort dybt fad.
Bland ingredienserne til marinaden og hæld blandingen over kødet.
Dæk det til og lad det stå 2 timer ved stuetemperatur eller op til 24 timer i køleskab.
Skær peberfrugterne i halve, fjern kernerne og skær dem over på tværs i 1 cm tykke skiver.
Pil løgene, men lad roden være, og skær derefter hvert løg i tynde både igennem roden.
Kom peberskiver og løgbåde i hver sin ende på to spid, så de danner trinene på en stige. Det vil gøre det lettere at vende dem under stegningen.
Lige før du går i gang, stænker du tortillaerne med lidt vand og stabler dem 6 eller 8 ad gangen, inden du pakker dem ind i folie.
Kom salat, salsa og cremefraiche i hver sin skål.
Tag kødet op af marinaden og grill over mellemvarme kul i cirka 20 minutter, indtil det er medium stegt, idet du nu og da vender det og pensler det med resten af marinaden.
Samtidig pensler du peber og løg med lidt olie og griller dem ved siden af kødet i 10-15 minutter.
Vend dem når halvdelen af tiden er gået.
Når stegen er færdig, lægger du den på et skærebræt og dækker den til med folie, så den kan hvile i 5 minutter.
I mellemtiden lægger du foliepakkerne med tortilla yderst på grillen, så de kan blive varme.
Når grønsagerne er færdige, tager du dem af spiddene og kommer dem i en skål for sig.
Skær kødet i tynde skiver og læg det på et varmt fad.
Fortæl gæsterne, at de selv skal fordele salat, kød, peber, løg, salsa og cremefraiche på hver tortilla, inden den rulles sammen og spises.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.322 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her