Givet par pæredanske
svinekoteletter et asiatisk twist med sursød sauce og kogte ris.
Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 20 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.
#
2 svinekoteletter
1 rød peberfrugt
1 æble
200 g sukkerærter
½ spsk olie
salt og peber
Sauce:
2 dl vand
2 spsk af hver
æblemost, æbleeddike, farin, ketchup, soja
1 spsk majsstivelse
1 tsk fintrevet
ingefær
1 tsk knust hvidløg
Tilbehør: kogte ris
*
Rens peberfrugten og
skær den i strimler.
Vask æblet og skær
det i både uden kernehus.
Rens sukkerærterne.
Krydr koteletterne
med salt og peber og brun dem på en pande med olie.
Skru ned og lad dem
stege 3-4 min. på hver side.
Tag koteletterne af
panden og hold dem varme.
Steg peberfrugterne
på panden 3-5 min.
Tilsæt æbler og steg
et par min.
Rør alle sauceingredienserne
sammen og hæld dem på panden.
Kog det igennem,
smag til med salt og peber og spæd evt. med lidt vand.
Læg koteletter og
sukkerærter i saucen og lad det simre 1 min. Server med kogte ris.
TIPS: Tilsæt lidt
finthakket frisk chili eller chiliflager, for at give saucen et ekstra
"kick".