4 personer: 
75 g soltørrede tomater 
1 kg kartofler 
frisk basilikum 
2 spsk olivenolie 
salt og peber 
 
1 person: 
15 g soltørrede tomater 
250 g kartofler 
frisk basilikum 
½ spsk olivenolie 
salt og peber 
 
Overhæld de soltørrede tomater med 2 (½) dl kogende vand og lad dem trække 20 minutter. 
Skær de skrællede kartofler i grove stykker og kog dem helt møre i vand, der lige dækker. 
Hæld vandet fra og mos kartoflerne med en kartoffelmoser eller en stor gaffel. 
Hak de soltørrede tomater groft og rør dem i mosen sammen med lidt af udblødningsvandet og olivenolien. Tilsæt friskhakket basilikum og smag til med salt og peber - pas på saltet, for de soltørrede tomater salter en del. 
Server som tilbehør til stegt fisk, kød eller fjerkræ. 
 
Energi pr. portion: 1176 KJ/281 kcal  Protein: 7% Fedt: 25% Kulhydrat: 68%