
 
Lagkage, Dessert/fromage-kage. 
2 lagkagebunde (fra en god bager) 
½ l piskefløde 
4(5) blade husblas 
200 g flormelis (gerne lidt mindre) 
1 ½ dl cognac 
150 g valnøddekærner, grofthakkede 
Læg den ene lagkagebund i en springform. Udblød husblas i koldt vand. Bland cognac, valnødder og flormelis i en gryde og varm langsomt til 37ºC. Pisk fløden til flødeskum. Bland den udblødte husblas i den lune (endelig ikke for varme) cognacblanding. Vend forsigtigt ⅓ af flødeskummet i, derefter resten, forsigtigt. Hæld fromagen oven på den første lagkagebund, slut af med den anden bund. Stil kagen i køleskab (mindst et par timer, også gerne et døgn). 
 
Desserten kan evt. pyntes med sigtet flormelis og valnødder eller lav et mønster med smeltet chokolade.