500 g  kartofler skrællede og skåret i ½ cm. tykke skiver 
2 spsk  olivenolie 
1 spsk  hvidvinseddike 
1 tsk  salt 
⅔ dl  tør hvidvin 
24 store muslinger 
2 spsk  hakket rødløg 
¾ dl  hakket persille 
2 tomater skåret i tern 
 
Læg kartofler og så meget vand, at de er dækket, i en 3 l. gryde over 
kraftig varme, og bring dem i kog.
Skru ned for blusset, læg låg på og lad dem simre til de er næsten møre, 
10-15 minutter.
Pas på de ikke koger ud.
Hæld vandet fra. 
Skyl imens muslingerne under koldt rindende vand, kasser alle med åbne 
skaller, fjern ”skægget” og læg muslingerne i en gryde sammen med hvidvinen.
Bring dem i kog over middel varme.
Læg låg på, og lad dem simre 5-10 minutter, indtil alle skallerne er åbne.
Tag muslingerne ud af skallerne med en lille hulske, og læg dem i en skål.
Kasser alle muslinger, der ikke har åbnet sig.
Kasser skallerne.
Skyl muslingerne i kogelagen for at fjerne eventuelt sand. 
Bland olivenolie, løg, eddike, persille og salt i en stor skål.
Vend forsigtigt kartoffelskiver, varme muslinger og tomater i blandingen og rør godt.