800 g mørt skært kalvekød (4 cm højt) 
peber 
olivenolie 
100 g rucolasalat 
100 g champignon 
50 g pinjekerner 
200 g  parmesanost i et stykke 
salt 
3 spsk  olivenolie 
1 tsk  balsamisk eddike 
1 fed hvidløg 
2 tsk  citronsaft 
Rens kødet for evt. sener og gnid det med peber og dryp med olivenolie. 
Steg det på grillen i tre minutter på begge sider. 
Lad kødet hvile dækket med aluminiumsfolie. 
Rens salaten og fordel den på et fad, rens champignon og høvl dem i fine stykker over salaten. 
Rist pinjekernerne på en tør pande og fordel dem over salaten. 
Høvl parmesanosten over det hele. 
Lav en dressing af olivenolie, knust hvidløg, balsamisk eddike, citronsaft og salt og fordel den over salaten. 
Skær kødet i strimler og fordel det over salaten. 
Server med brød til.