
 
En klassisk amerikansk pie med smag af marshmallows. Her
bagt med nogle få ændringer, som gør fedtindholdet mindre • Brug
letmælks-yoghurt i cremen, i stedet for cremefraiche og du sparer på
fedtstoffet. 
Forberedelse 40 min. + afkøling. Tilberedning 20 min. Ca. 10
stk. 
 
# Råvarer til Mississippi mudpie
175 g frosne butterdejsplader 
reven skal af ½ appelsin 
 
FYLD OG TOPPING: 
6 spsk fløde 13% 
200 g marshmallows (vanilje) 
225 g mørk blokchokolade 
4½ dl piskefløde 
1½ dl letmælks-yoghurt 
kakao til garnering 
* 
 
Fremgangsmåde: 
1 Sæt ovnen på 200 °C. 
Optø butterdejen og rul den ud på et melet bord til ca. 3
mm's tykkelse. 
 
2 Rul appelsinskallen ind i butterdejen (se Tips & råd).
Beklæd en form 23 cm i diameter med løs bund, med
butterdejen. 
 
3 Prik huller i dejen med en gaffel. 
Læg bagepapir over dejen og tyng den ned med tørrede bønner
el. lign. 
Stil formen i ovnen og bag i 10 min. 
Fjern bønner og bagepapir. 
Bag yderligere 10 min, til dejen er gylden. Lad svale af. 
 
4 Hæld fløde og marshmallows i en gryde. 
Varm forsigtigt ved svag varme under omrøring, til alle
marshmallows er smeltet. 
Hak chokoladen groft og læg den i blandingen. 
Rør rundt til chokoladen er smeltet. Lad det køle af. 
 
5 Pisk ⅔
af fløden stiv og vend
skummet i chokolade blandingen. 
Hæld massen i den forbagte tærtebund. 
Afkøl i 2 timer. 
Pisk resten af fløden til skum og vend yoghurten i. 
Fordel blandingen over pien (se Tips & råd). 
Pudr med kakao. 
 
Tips & råd 
 
 
Det smager godt med appelsinskal i butterdejen. 
Det er også godt med fint hakkede nødder og ingefær i dejen.
 
 
Anvend en smal paletkniv til at smøre cremen over pien. 
Ved særlige lejligheder kan du anvende en sprøjtepose med stjernformet
tylle og pynte kagen med fx små rosetter. 
 
Frysning: Pak formen med fyldet i plastfolie og frys op til
2 mdr. 
Lad den tø op og dæk med toppingen. 
 
PR. STK.: Energi: Kcal 433 = kJ 1818 
Kulhydrat 39 g Protein 4 g Fedt 29 g (60%) Fibre 1 g