
 
Nudler, som for kineserne er et symbol for langt liv, er et
must i denne enkle, men meget velsmagende wokkede kyllinge- og grønsagsret. Familiemiddag.
• 125 g kyllingebryst svarer til 50% af dagsbehovet for
protein, for en voksen person.
Forberedelse 20 min. Tilberedning 15 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Kyllinge- og nudelpande: 
500 g kyllingebryst, 1 cm strimler 
2 tsk jordnøddeolie 
1 løg i tynde skiver 
2 gulerødder, strimlede 
1 fed hvidløg, presset 
1 tsk fint hakket frisk ingefær 
2½ dl hønsebouillon 
500 g Hokkien nudler 
1 tsk tørrede chiliflager 
2½ dl bok choy eller julesalat 
1 dl friske korianderblade 
1 limefrugt saften af 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Opvarm olien ved god varme i en wok. 
Tilsæt løgene og steg under omrøring i ca. 2 min. 
Tilsæt kødet og steg det ca. 3 min. 
 
2 Tilsæt gulerødder, hvidløg og ingefær og steg det hele yderligere
2 min. under omrøring. 
 
3 Tilsæt bouillon og nudler og bring i kog under stadig
omrøring. 
Sænk varmen til middel varme. 
Dæk til og lad det simre til alt er gennemvarmt, ca. 5 min. 
Tilsæt chili og bok choy og lad det simre under omrøring ca.
1 min. 
 
4 Drys med koriander og dryp med limesaft. 
Server straks. 
 
Tips & råd
 

Friske Hokkien nudler holder sig i køleskabet op til 1 uge. 
Frys dem ned i en frysepose hvis de skal opbevares i længere
tid. 
 

For at få den maximale mængde limesaft, kan du lægge frugten
i mikroovnen og opvarme den i 30 sek på middel effekt. Pres så saften ud. 
 
VARIATION 
Erstat kyllingen med tyndt strimlet tofu, som marineres i 2
spsk soya i 10 min. 
Fortsæt efter opskriften. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 461 = kJ 1936 
Kulhydrat 68 g Protein 36 g Fedt 5 g (10%) Fibre 6 g