Logo

Kartoffelsalat med ymer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 kg kogte pillede kartofler (ca. 1.2 kg rå)
4 dl ymer a-38 eller A-tykmælk
1 spsk dijonsennep
1 tsk groftsalt
1 knsp. stødt hvid peber
1-2 tsk sukker
½ finthakket løg (40 g)
1 bundt finthakket purløg (25 g

Rør ymer eller lignende sammen med de øvrige ingredienser.
Skær kartoflerne i skiver, og vend dem i dressingen.

Tips:
Salaten smager bedst, hvis den får lov at trække en time og ikke er for kold ved serveringen.
Dijonsennep kan være skarp i smagen, når den bruges som krydring i et magert produkt som ymer eller lignende. Brug evt. sød fransk sennep eller halvt af hver. Smag dig frem til den variation, du bedst kan lide.
Til kartoffelsalat er små og faste kartofler bedst, fx. Asparges. Andre kartoffelsorter som fx. Sava og Folva er også velegnede.
Kartoffelsalat med friske krydderurter kan holde sig nogle dage i køleskab.

Har du lyst til at eksperimentere lidt med smagen, er her nogle forslag:

Fynsk
Erstat 1 dl ymer eller A38 med 100 gram rygeost 5%.

Dansk med karry
Tilsæt 2 tsk karry, og erstat de finthakkede løg med finthakkede rødløg.

Dansk med dild
Erstat purløg med en masse fintskåret dild - lækkert især til de nye kartofler.

Dansk med ærter
Erstat sennep, løg og purløg med 1-2 tsk citronsaft og 250 g ærter - evt. friskbælgede.

Indisk
Erstat sennep og purløg med 1 spsk friskhakket korianderblade (eller ¼ tsk stødt koriander), ½ spsk hakkede mynteblade (eller 1 tsk tørret), 1 spsk finthakket frisk ingefær (eller ½ tsk stødt) og 1 finthakket chili (eller ½ tsk stødt sød chili).

Italiensk
Erstat sennep og purløg med 1-2 spsk kapers og 50 g ansjoser skåret i små stykker. Tilsæt evt. også 50 g hakkede oliven.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.106 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her