
 
6 stk. A 300 g 
Tilberedningstid: Ca. 15 timer arbejdstid: ca. 25 min. 
 
Fordej: 
15 g gær (¼ pakke) 
1 dl vand 
2 dl kærnemælk 
1 spsk. groft salt 
3 dl hvedemel (175 g)
 
Resterende brøddej: 
5 dl vand 
ca. 1 kg hvedemel (16 dl) 
evt. 10 g smør (2 tsk.) 
 
Rør ingredienserne til fordejen sammen idet gæren først opløses i vandet. Sæt fordejen tildækket i køleskab ca. 12 timer. Tilsæt resterende vand og ca. ¾ hvedemel. Ælt en dej evt. under tilsætning af mere mel. Dejen skal være smidig, blød og glat. Lad dejen hæve tildækket ca. 2 timer ved stuetemperatur. 
Form 6 flutes ca. 25-30 cm lange. Læg dem på bageplade med bagepapir. 
Lad flutene efterhæve ca. 45 min. 
Skær skrå snit i flutene med en skarp kniv. 
Bages midt i ovn ved 225 °C ca. 15 min. 
Sprøjt brødene med lidt vand (fx med en vandforstøver) når de sættes i ovnen. Bag til de er gyldne og lyder hule ved bank på undersiden. 
Afkøl på rist.