Havkat eller anden torskelignende fisk hakkes groft. Halvdelen hældes i en blender sammen med æg, piskefløde, salt og peber og køres lind. 
Bland den linde fars sammen med resten af den grofthakkede fisk, finthakket frisk salvie og oregano. Hæld farsen i en bollesprøjte. Monter udblødt lammetarm, som et kondom, på bollesprøjtens tud og fyld med jævn hastighed farsen i tarmen. Vrid tarmen i den størrelse pølserne skal have, henholdsvis til den ene side og til den anden. 
Pocher pølserne i kogende vand, så de kan klare de høje stegetemperaturer uden at sprænges. 
Steg pølserne på en pande eller på grillen. 
--