250 g nye kartofler 
250 g nye gulerødder 
250 g nye ærter 
1 bdt  persille 
400 g røget flæsk 
1 l. nymalket mælk 
Evt. salt 
 
Kartoflerne, gulerødderne og ærterne med bælg skæres i passende stykker. Grønsagerne koges i mælken, indtil kartoflerne næsten er kogt ud. 
Flæsket steges. 
Retten serveres i dybe tallerkner med flæsket og spises med ske. 
 
Hvad man i Sønderjylland kalder for Snysk og andre steder i landet kalder for Ruskomsnusk, kaldes i Bogense på Fyn for Rusknismusk. De forskellige navne dækker over stort set den samme ret. Rusknismusk skal laves med helt friske og nye grønsager.