Logo

Krabbetoast lækker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krabbetoast lækker

 

En forret der er nem at lave - og så smager den himmelsk. Gør den til din specialitet, som du henter frem ved festlige lejligheder. • Mager mayonnaise holder kalorierne nede.

Forberedelse 10 min. + afkøling. Tilberedning 5 min. 4 portioner

 

# Råvarer til Krabbetoast lækker:

225 g krabbekød fra dåse eller frost

4 skiver pain riche /fransk flûte

1 fed hvidløg, halveret

2 tsk olie

4 blade romaine salat

 

Saucen:

4 fed hvidløg

2½ dl mager mayonnaise

1 dl syltede peberfrugter

knapt ¼ tsk friskkværnet sort peber

citronbåde til garnering

*

 

Fremgangsmåde:

1 Tænd for ovnens grill.

Beklæd en plade med alufolie og rist de pillede hvidløgsfed (til saucen) gyldne under grillen, ca. 2 min.

Vend dem nu og da og lad dem svale noget af.

 

2 Blend hvidløgsfeddene med mayonnaise, peberfrugt og peber i foodprocessoren til en glat sauce.

Bland krabbekødet med saucen i en anden skål, bland godt.

Dæk skålen med plastfolie og stil den i køleskabet.

 

3 Skær brødet i skrå skiver og gnid begge sider med de halverede hvidløgsfed.

Dryp olien over.

Rist brødet gyldent under grillen, ca. 1 min.

 

4 Læg salatbladene på fire tallerkener og fordel krabbeblandingen på dem.

Læg en skive brød på hver tallerken.

Skær citronen i tynde både, garner og server straks.

 

Tips & råd

 

Vær forsigtig når du rister hvidløgene, så de ikke bliver for mørke, de skal være gyldne.

Bliver de for mørke smager de bittert.

 

Der findes flere slags krabbekød.

Du kan enten købe det på dåse eller frossent.

Den frosne Alaska king crab er en god sort.

 

FORBERED

Du kan lave mayonnaisesaucen dagen før.

Hæld saucen i en lille skål og dæk med plastfolie.

Opbevar i køleskabet til den skal serveres.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 360 = kJ 1512

Kulhydrat 22 g Protein 14 g Fedt 24 g (60%) Fibre 2 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.302 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her