Marinade: 
25 g soltørrede tomater i tynde strimler 
1 dl kogende vand 
2 spsk friskpresset citronsaft 
½ tsk fint salt 
friskkværnet peber 
½ dl vindruekerneolie 
 
450 g champignoner i skiver 
2 liter hovedsalat revet i grove stykker (ca. 200 g) 
1 salatløg i kvarte tynde ringe (ca. 100 g) 
blade af et bundt rucolasalat (ca. 25 g) 
200 g feta i tern 
 
Kan serveres til: 
400 g stegt kød fx lammemørbrad, skinkemignon eller kyllingebryst - og 
dertil 200 g flûtes.
 
Marinade: 
Kom de soltørrede tomater i en stor skål og hæld kogende vand over. 
Lad tomaterne trække i ca. 3 min. 
Tilsæt citronsaft, salt og peber. 
Pisk olien i lidt efter lidt.
Vend champignonerne i marinaden og lad blandingen trække tildækket på køkkenbordet i ca. 15 min. 
Vend rundt 1-2 gange under marineringen. 
Læg en bund af den groftrevne hovedsalat i et stort fad. 
Anret herpå de marinerede champignoner, salatløg, rucolasalat og fetaost. 
Server evt. resten af marinaden i en lille skål ved siden af.
  
Tips: I stedet for at servere kødet til salaten kan man lægge skiver af fx lun lammemørbrad ned i salaten. 
I stedet for rucolasalat kan man anvende samme mængde friséesalat eller radicchiosalat.