Logo

Brændenældesuppe 3

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Suppe af brændenælder kan smage rigtig lækkert. Især hvis
brændenælderne er unge nye skud. Derfor egner denne suppe sig til at
blive spist om foråret. De første brændenælde-skud titter allerede frem i marts og april. (Brændenælderne kan også bruges senere – men det skal være før de blomstrer. Man bruger da kun toppen med de øverste 3-4
bladpar).
Som du ved brænder brændenælder noget så forbandet, hvis man rører
ved dem. Hele planten er beklædt med små hår – og det er dem der
brænder på huden. Beskyt dig med handsker og lange ærmer. Hvis du
alligevel bliver brændt, hjælper det at smøre lidt spyt på det lille sted.
 

150 g unge skud eller topskud og blade
1 stort finthakket løg
1 l vand
2 bouillonterninger
Evt. flûte og hvidløgssmør
 
Find et godt sted med brændenælder.
Tag handsker på og ærmerne godt ned over armene.
Pluk de nye skud og blade og læg dem i en kurv.
Skyl brændenælderne og pil de små blade af stænglerne.
Hak brændenælderne fint.
Hak løget fint.
Kom evt. også et lille finthakket fed hvidløg i.
Brændenælde blandes med det finthakkede løg og svitses i olien.
Vand og bouillon terningerne hældes over blandingen.
Suppen koges i ca. 10 minutter.
Server suppen med fx. flûte og hvidløgssmør.
 

Tips:  Brændenældesuppe smager ekstra godt ude i naturen/skoven.

Hvis I skal lave det der, må I finde en bålplads, hvor I må tænde bål – og medbringe en stor sort gryde, en grydeske og skåle og skeer.
Tid: 1-2 timer til at samle brændenælder, koge suppe og spise den.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.571 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her