
 
Et brød med en
dejlig smag af nødder og yoghurt. 10 rundstykker eller 1 stort brød 
#
50 g gær 
2½ dl yoghurt, stuetemperatur 
1½ tsk salt 
1 æg 
1 dl hele hvedekerner 
50 g grofthakkede hasselnødder 
½ dl hakkede valnødder 
50 g smør eller margarine 
250 g grahamsmel 
175-250 g hvedemel 
sammenpisket æg til pensling 
birkes til pynt 
*
Rør gæren ud i yoghurten i et dejfad. 
Tilsæt de øvrige
ingredienser i den rækkefølge, de står i. 
Ælt dejen sammen,
til den er smidig. 
Lad dejen hæve i 20
min., før den igen æltes grundigt igennem. 
Form dejen til en
lang pølse, og skær den i 10 stykker, der formes til ovale boller. 
Du kan også lave et
aflangt brød. 
Læg bollerne på en
smurt bageplade, og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse på et lunt sted. 
Tænd ovnen på 225 °C. 
 
Bollerne pensles med
æg og drysses med birkes. 
Bages i ovnen i 10
min. 
Lad dem køle af
under et klæde. 
Hvis man laver et brød i stedet, skal det bage noget længere. 
Serveringsforslag: 
- Skær bollerne over, og smør dem med Philadelphiaost med et drys karry på. 
Fyld dem med
strimler af salat, kylling, agurk og tomat.