
 
Kartofler kan bruges på utroligt mange måder. Prøv denne
italienske version og du finder garanteret en ny favorit. 
• En dejlig vegetarisk ret • En passende børneret. 
Forberedelse 1 time. Tilberedning 30 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Gnocchi med ricotta
1 kg melede kartofler 
salt 
4- 5 dl hvedemel 
1 fed hvidløg 
2 kviste salvie 
50 g smør eller margarine + lidt til fadet 
2 spsk olie 
150 g ricottaost 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Skyl og skræl kartoflerne. Del dem i halve eller
fjerdedele. 
Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er næsten møre. 
Lad dem løbe af. Pres/mos kartoflerne ned i en skål. 
 
2 Lad dem svale af.
Drys lidt salt over og bland kartoflerne med melet, så det
bliver en glat dej. 
Lad dejen hvile 10 min. 
 
3 Rul dejen til fingertykke pølser. 
Del dem i 3 cm lange stykker. 
Tryk dem til, med en gaffel (se Tips & råd). 
 
4 Bring letsaltet vand i kog i en gryde. 
Læg gnocchierne i det kogende vand. 
Lad dem koge til de stiger op til overfladen. 
Tag dem op med en hulske. Lad dem dryppe af 
 
5 Pil og hak hvidløget. 
Pluk salviebladene af kvistene. 
Sæt ovnen på 200 °C. 
 
6 Smelt fedtstof og olie i en gryde. 
Tilsæt salvie og hvidløg. Svits det let. 
 
7 Læg gnocchierne i et smurt ovnfast fad. 
Fordel salvie, hvidløg og smuldret riccotta over. 
Stil i ovnen 5-10 min. Server straks. 
 
Tips & råd
 
Bland melet i lidt ad gangen, så dejen bliver jævn og glat. 
Mængden af mel afhænger af hvor melede kartoflerne er. 
 

Del gnocchierne i 3 cm lange bidder. 
Giv dem et mønster ved forsigtigt at trykke til med en
gaffel. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 590 = kJ 2478 
Kulhydrat 85 g Protein 13 g Fedt 22 g (34%) Fibre 4 g