
Dejlige og salte sardeller giver god smag til denne creme, som fyldes i stenfrie oliven. Sardelcremen smager også godt som pålæg på brød. 
 
100 g sardelfileter i olivenolie 
2 hårdkogte æggeblommer 
500 g store sorte oliven (stenfri) 
2 spsk hvid balsamicoeddike 
4 spsk olivenolie (extra virgin)
1 tsk tørret estragon 
friskkværnet sort peber 
2 hakkede fed hvidløg 
 
Sardelfileterne pureres med æggeblommerne og fyldes i de sorte oliven (brug en cremesprøjte). 
De fyldte oliven anbringes i en skål. 
Eddike, olie, krydderier og hvidløg røres til en dressing og hældes over olivenerne. 
Olivenerne smager bedst, hvis de står og trækker i marinaden mindst 1 døgn i køleskab, overdækket med folie eller film. Hæld marinaden fra før servering. 
 
Tips: Sardeller er en betegnelse for meget salte sardiner. 
 
