 
 
1. Peberost 2. Blå Castello 3. Romtærte 4. Dansk Brie 5.
Danablu 6. Fyldte peberfrugter 
 
# Fyldte peberfrugter 
2 mellemstore røde eller grønne peberfrugter
100 g blødt smør
100 g revet, mild Danbo
 
* Fremgangsmåde: 
Skær stilkenden af peberfrugterne og fjern frøstol og
kerner. 
Rør smør og ost sammen. 
Fyld massen i peberfrugterne, der skal fyldes helt ud, der
må ikke være lufthuller. 
Læg frugterne i køleskabet, til ostemassen er helt stiv. 
Skær frugterne i tynde skiver med en skarp kniv. 
Serveres sammen med en osteanretning eller lægges på usødede
kiks og serveres til en kop te.
 
Tips: Denne osteblanding er også velegnet som fyld i
sandwiches: Rør lidt karse i osteblandingen eller drys det hen over ostemassen.
Læg sandwichene sammen. 
 
# Ostestænger (ca. 60 stk.)
125 g koldt smør
125 g hvedemel (2 dl)
125 g revet, mild Danbo
1 drys paprika 
 
* Fremgangsmåde: 
Bagetid 6-8 min. ved 200 °C. 
Smuldr smørret i melet. 
Tilsæt ost og paprika, og ælt dejen let sammen. 
Læg den i køleskab mindst ½ time. 
Rul dejen ud på melet bord, ca. ½ cm's tykkelse. 
Skær den ud i stænger med en kagespore, ca. 1 x 10 cm. 
Læg dem på bageplade og bag dem øverst i ovnen til de er
gyldne. 
Server dem lune, fx til en drink, til suppe eller til en
osteanretning som afslutning på en middag. 
 
Tips: Ostestængerne er velegnede til dybfrysning.