
Kartoffelsuppe med brøndkarse
2 porrer 
1 lille selleri 
1 stor gulerod 
2 løg 
600 g kartofler 
3 spsk olie 
5 dl mælk 
2 bouillonterninger 
salt og peber 
reven muskat 
2 bdt brøndkarse (eller 1½ bakke karse) 
Tilbehør: groft brød, smør og ost 
*
Skær porrerne i tynde ringe og riv selleri og gulerod groft på råkostjernet. 
Hak løgene og skær kartoflerne i terninger. 
Lad porrer, selleri, gulerod og løg snurre 5 minutter i olien. 
Rør hele tiden. 
Tilsæt kartoflerne og fyld op med mælk og ¾ l kogende vand, tilsat bouillonterninger. 
Lad suppen koge sagte under låg i 20-25 minutter. 
Smag til med salt, peber og muskat og rør klippet brøndkarse i. 
Server suppen med groft brød, smør og ost. 

Appelsinkvark med havredrys
300 g kvark 
1½ spsk honning 
2 appelsiner, saft af 
3 spsk mælk eller fløde 
8 spsk grove havregryn 
10 mandler 
smør eller margarine 
*
Blend kvark, honning, appelsinsaft, mælk eller fløde godt og fordel det i 4 portionsskåle. Stil dem koldt. 
Bland havregrynene med hakkede mandler og rist det hurtigt på panden i lidt fedtstof. 
Drys blandingen over desserten umiddelbart før serveringen.