Sunde morgenbrød.
20 stk. Tilberedningstid: 15-20 min. Hævetid, i alt: 1¼ time
Bagetid: 10-15 min. Fryseegnet.
#
50 g gær
2½ dl mælk
100 g smør eller margarine
1 tsk kardemomme
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 æg
130 g sigtemel (2½ dl)
150 g knuste hvedekerner (2 dl)
ca. 250 g hvedemel (4 dl)
*
1. Udrør gæren i lunken mælk.
Skær fedtstoffet i små tern og kom det i dejfadet sammen med
kardemomme, salt og sukker samt halvdelen af ægget - resten bruges til
pensling.
2. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen smidig.
Lad den hæve tildækket på et lunt sted i 45 min.
3: Ælt dejen let sammen og del den i 20 portioner.
Rul dem til store rundstykker.
Lad dem efterhæve på bagepladen beklædt med bagepapir i en
halv time.
4. Pensl med æg og bag i midten af ovnen ved 200-225 °C i
ca. 15 min.