Logo

Varm Cheshire-pie med svinekød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

(4 personer)

4 soufflé-forme, størrelse 3
800 g svinekam uden fedt og ben
200 g butterdej
2-3 coxorange-æbler
2-3 løg
reven skal af 1-2 citroner
salt og peber
revet muskatnød
1 dl vand
1 dl hvidvin
2 sammenpiskede æg til pensling

Svinekammen skæres i skiver a ca. 50 gram. Bank kødet mellem to lag husholdningsfilm, så skiverne bliver tyndere og større. Butterdejen rulles ud, så den er ca. 3 mm tyk. Derefter sættes den i køleskabet i en halv time. Skær fire store dejlåg ud, der kan nå ned om formen. Resten af dejen skæres i tynde strimler, der bukkes rundt om formens kant. Æblerne skrælles og udkernes og skæres i ca. 3 mm tynde skiver. Løgene skæres i tynde strimler. Læg først et lag rå løg i formen. Drys med salt og peber. Læg et par skiver æble over og drys med en smule muskatnød. Læg en skive svinekød over. Drys med citronskal, salt og peber. Der skal bruges 4 skiver kød pr. portion. Læg en lille klat smør under den sidste kødskive og en smule løg øverst. Bland vand og vin og hæld det over.
Dejkanten pensles med æg, hvorefter dejlåget lægges på. Det skal presses godt fast om formen. Skær den overskydende dej væk med en kniv. Pres en gaffel ned i dejen langs kanten, så der dannes et mønster. Stil tærterne i køleskabet i ½ time, før de bages. De kan evt. laves dagen før. Før bagningen pensles dejlåget med æg. Tærterne bages i ovnen i 50-55 minutter ved 190ºC. Serveres med bladselleri med æbler og valnødder og pyntes med en kvist persille.
--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 696 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her