
 
Hylden blomstrer i denne måned, hvor den danske jordbærsæson
også er godt i gang. De to råvarer er rigtig gode sammen, og det er oplagt at
blande jordbær i hyldeblomstsaften. 
Trækketid: ca. 3 døgn. Fryseegnet. 
 
500 g solmodne jordbær 
15 friske hyldeblomstskærme 
1 citron [øko] 
1 liter vand 
1 kg lyst rørsukker 
*
Mos jordbærrene i en skål. 
Klip de groveste stilke af hyldeblomstskærmene, og læg dem
på jordbærmosen. 
Vask citronen, skær den i tynde skiver, og læg dem ovenpå
hylde- blomsterne. 
Kog vand og sukker, til sukkeret er helt opløst. 
Hæld den kogende sukkerlage i skålen. 
Dæk til, og lad trække et mørkt og køligt sted (eller i køleskabet)
i 3 døgn. 
Rør blandingen igennem hver dag. 
Hæld blandingen i en sigte foret med et rent viskestykke, og
lad saften dryppe af i en skoldet skål. Hæld saften på skoldede flasker, og
opbevar dem i køleskab, hvor holdbarheden er ca. 1 måned. 
Fortynd saften med koldt vand efter smag, eller laven dejlig
drink af kold tør hvidvin smagt til med jordbær-hyldeblomstsaften. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin