
 
Pasta i ovnen kan være andet end lasagne. Prøv denne
pastaret med rødspætte, friske krydderurter og citron. 
4 personer. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca. 10 min. 
#
Krydderurtesauce: 
1 bundt persille 
1 bundt purløg 
6 dl mælk 
3 spsk hvedemel 
1 citron (øko) 
salt og peber 
 
Pasta og fyld: 
400 g pasta (skruer eller penne) 
500 g rødspættefilet 
300 g spinat 
500 g cherrytomater 
100 g revet mozzarella 
*
Skyl krydderurterne, og blend dem med 2 dl mælk. 
Pisk resten af mælken sammen med melet i en gryde. 
Kog det op under omrøring, og lad saucen simre ved svag
varme i 5 min. 
Tilsæt krydderurtemælken, og kog igen op. 
Tænd ovnen på 220 °C plus grill, hvis din ovn kan. 
Kog pastaen i letsaltet vand efter pakkens anvisning minus 1
minut. 
Dryp pastaen af i en sigte. 
Skær rødspættefileterne i brede strimler. 
Skyl og tør spinaten. 
Skyl tomaterne, og halver dem. 
Vend forsigtigt spinat, fisk, tomater og pasta i den varme
krydderurtesauce. 
Smag til med fintrevet citronskal, salt og peber. Kom det
hele i et stort ovnfast fad. 
Drys mozzarella på toppen, og bag retten i ca. 10 min, til
osten er smeltet og let gyldenbrun. 
Server retten rygende varm. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin