
 
Syrlige æbler og delikate løg stegte sammen med kødet, og
dertil en god sauce - den perfekte søndagsmiddag. 
• Server med gulerødder og rødkål for at gøre retten
komplet.
• Æblerne bidrager med fibre og C-vitaminer. 
Forberedelse 30 min. Tilberedning 1½-2 timer 4 Portioner
 
# Råvarer til Nakkefilet helstegt
1 kg nakkefilet 
4-5 fed hvidløg 
salt og peber 
paprika 
kommen (valgfrit) 
3 spsk olie 
250 g små løg 
1 kvist rosmarin 
2½ dl æblejuice 
750 g kartofler 
500 g madæbler, fx Belle de Boskop 
salatblade til garnering 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Pil hvidløgsfeddene og skær dem i splinter på langs. 
Spæk kødet med hvidløg (se Tips & råd). 
Krydr med salt, peber, paprika og evt. kommen. 
Opvarm 2 spsk olie på en pande og brun kødet godt. 
Læg det i et ovnfast fad. 
 
2 Sæt ovnen på 175 °C. 
Pil løgene og skær dem i både. 
Brun løgene på panden. 
Læg dem ned til kødet. 
Læg rosmarinkvisten i, hæld æblejuicen over og stil fadet i
ovnen og steg i ca. 1½-2 time. 
 
3 Skrub kartoflerne grundigt og halver dem. 
Smør en brade- pande med resten af olien. 
Læg kartoflerne i bradepanden og stil den nederst i ovnen og
steg sammen med kødet de sidste 45 min. 
 
4 Skyl og udkern æblerne. Skær dem i både. 
Læg æblerne rundt om stegen, når der mangler 30 min. af
stegetiden. 
 
5 Dæk stegen med alufolie og lad stegen stå i den slukkede
ovn i 15 min. 
Skær stegen ud. 
Server stegen med æbler, løg og kartofler til. 
 
Tips & råd 
 

Stik små huller i stegen med en skarp, spids kniv. Stik
hvidløgssplinterne ind i hullerne. 
Brun derefter stegen kraftigt på alle sider. 
 
Stegning i ovn: Tag kødet ud af køleskabet, mindst 30 min,
inden det skal tilberedes i ovnen. Kødet får da en finere og mere ensartet
skorpe. 
 
Stegetemperatur i ovn: Brun i varm ovn på 225-250 °C. 
Sænk derefter varmen til 175-200 °C og fortsæt
tilberedningen. 
 
Stegetider: Flæskesteg 1 kg: ca. 1½ time. Mørbrad 500 g: ca.
25 min. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 603 = kJ 2532 
Kulhydrat 61 g Protein 56 g Fedt 15 g (22%) Fibre 5 g