Logo

Kryddersmør og kolde saucer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kryddersmør og kolde saucer 

Salater er dejligt tilbehør til grillmad. Som regel serveres de i en stor skål med en marinade eller dressing til. Men du kan også anrette en salatbar som vist her.


Kryddersmør og kolde saucer     Kryddersmør og kolde saucer

Kryddersmør er godt og praktisk tilbehør til grillmad. Her ses persille-, paprika og dildsmør.

 

Persillesmør

Rør 100-125 g smør blødt, tilsæt 4-5 spsk hakket persille og smag det til med 1-2 tsk citronsaft og lidt hvid peber.

Smørret kan varieres med 1 spsk finthakket løg eller 1 fed presset hvidløg.

Form smørret til en rulle, der pakkes i folie og lægges i køleskab, til det er stivnet.

Ved serveringen skæres smørret i tykke skiver.

Persillesmør passer både til kød, fisk og grønsager.

 

Variationer:

I stedet for persille kan bruges andre, grønne krydderurter, fx dild, karse, purløg, citronmelisse, fennikelgrønt eller en blanding af forskelligt grønt.

 

Paprikasmør

Rør 100-125 g smør blødt.

Tilsæt 2 spsk citronsaft, 2-3 spsk meget finthakket rød peberfrugt og 1-2 tsk paprika edelsüss.

Smag det til, evt. med salt og peber.

Form smørret til en rulle, der pakkes i folie og stivner i køleskabet.

Især godt til rødt kød, lever og røget makrel.

 

Rødvinssmør

Rør 100-125 g smør blødt.

Tilsæt 3 spsk rødvin, peber fra kværn, 1 revet eller finthakket skalotteløg og ½ tsk paprika edelsüss. Hvis du ønsker en dybere rød farve, tilsættes 1-2 spsk tomatpuré.

Form smørret til en rulle, der pakkes i folie og stivner i køleskabet.

Inden udskæringen trilles rullen i hakket persille.

Dejligt til fine bøffer også hakkebøffer samt til lam.


Kryddersmør og kolde saucer 

Cremefraiche sauce

Rør ca. 2½ dl cremefraiche med 1 bdt persille og 1 bdt purløg, begge dele hakket fint.

Smag til med hvidløgssalt og citronpeber.

Serveres som kold sauce til alle former for grillmad, som en dip til rå grønsager samt (lidt fortyndet med mælk eller juice) som dressing til salater.

Den skal være kold ved serveringen.

 

Variationer:

- Rør 3-4 spsk finthakket rød eller grøn peberfrugt i cremefraichen i stedet for kryddergrønt og smag til med salt, peber og chilipulver.

 

- Bland 2 spsk tomatpuré, 2 fintsnittede forårsløg og 1 fed presset hvidløg i cremefraichen, der smages til med finthakket frisk basilikum (eller ganske lidt stødt) samt salt og peber.

 

Remoulade sauce

1 dl god mayonnaise blandes med 2 dl cremefraiche.

Tilsæt 1 lille syltet agurk, 1 spsk kapers og 1 ansjos, der altsammen hakkes fint på en gang.

Desuden røres der finthakket karse i så meget som du synes.

Saucen skal være tyk af fyld.

Smag den til med Worcestershire sauce samt salt og peber.

Serveres til fisk, naturligvis, men også til pølser, hamburgers og hakkebøffer.

 

Danablu sauce

Mos 50-75 g blåskimmelost til den er helt jævn.

Rør den op med cremefraiche (ca. 2 dl), til en ret tyk konsistens.

Klip 1 bdt purløg fint og rør det i.

Smag saucen til efter behag, men spar på saltet.

En dejlig sauce til rødt kød og hakkebøf samt til de bagte kartofler.

Fortyndet med lidt mælk eller orange juice er det en spændende salatdressing.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.570 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her