4 fed hvidløg helst friske  
basilikum 
1 dl olivenolie
lidt chilipulver 
400 g tynde spaghetti 
salt
Til denne enkle pastaret pilles hvidløgene og presses. 
Så plukkes bladene af basilikumstænglerne og findeles. 
Varm derefter olien på en pande. 
Lad hvidløg, cirka en tredjedel af basilikum'en samt chilipulveret trække 5 minutter heri på meget lavt blus. 
Kog i mellemtiden pastaen “al dente” i rigeligt, saltet vand. 
Lad den dryppe af, og bland den straks med hvidløgsolien. 
Drys resten af basilikum'en over, og servér. 
Tips: Man kan også skære soltørrede tomater marineret i olie i tynde strimler og blande dem i spaghettien.
Olivenolie fås i forskellige kvaliteter. Kendere foretrækker “extra jomfruolivenolie". Denne betegnelse må kun anvendes for olivenolie, som udvindes ved første koldpresning af førsteklasses friskhøstede oliven, uden tilsætning af nogen form for kemikalier.