Forret
450 g renset stenbiderrogn 
2 spsk salt 
1 dl hvidvin 
PANDEKAGEDEJ: 
1 dl mælk 
100 g boghvedemel 
¼ liter cremefraiche 
25 g gær 
1 tsk salt 
3 æggeblommer 
3 æggehvider 
50 g smør 
PYNT: 
cremefraiche 
1 skive røget laks 
1 hakket rødløg 
dild 
Vend stenbiderrognen med salt og hvidvin og lad den trække ca ½ time i køleskabet. 
Blinis: Rør mælk og hvedemel til en jævning og rør cremefraiche, smuldret gær, salt og æggeblommer i dejen. Lad hvile ca. 15 minutter. Vend de stiftpiskede hvider i dejen, og til sidst det smeltede, afkølede smør. Bag ca. 10 små, tykke pandekager - evt. på en spejlægspande. 
Anret de varme pandekager på forvarmede frokosttallerkner, og læg 3-4 spsk  stenbiderrogn på hver. Pynt med cremefraiche, strimlet laks, rødløg og dild.