champignon
rucola 
bønnespirer 
rød peber 
grøn peber 
forårsløg 
baby-spinat 
nudler 
koriander 
mynte 
cashewnødder 
 
Dressing: 
chilier 
hvidløg 
ingefær 
saft af 4 limefrugter 
2 spiseskefulde soja 
1 spiseskefuld sesamolie 
olivenolie 
Kog nudlerne et par minutter, skyl dem over med koldt vand og lad dem dryppe/ køle af. 
Skær champignonerne i skiver på langs og hak rucola, peber, forårsløg og baby-spinat groft. 
Hak ligeledes koriander og mynte groft. 
Imens grønsager og urter hakkes, bages cashewnødderne i ovnen i 5 minutter. 
Til dressingen hakkes chilier, lidt hvidløg og ingefær fint og placeres i et gammelt syltetøjsglas. 
Dernæst hældes limesaft, soja og sesamolie over. 
Til sidst tilsættes 2-3 gange så meget olivenolie som limesaft. 
Dressingen rystes.
Bland grønsager, bønnespirer og nudler og hæld dressing på salaten inden servering.