
 
Bag nogle lækre
kæmpesnegle til søndagsbrunch eller inviter familien på eftermiddagskaffe. Fyld
sneglene med kanel-remonce, kagecreme eller lemoncurd. Vælg mellem chokolade,
nødder, rosiner og soltørrede tranebær som dejligt drys. 
Arbejdstid: 45 min.
Hævetid: 2 timer Bagetid: 20 min. Fryseegnet uden glasur. 12 kæmpesnegle eller
18 almindelige.
 
# Dej: 
50 g smeltet smør 
4 dl mælk eller
kærnemælk 
25 g gær 
1 æg 
75 g sukker 
1 tsk salt 
1 tsk vaniljesukker 
600 g hvedemel 
 
Fyld: 
50 g blødt smør 
2 tsk stødt kanel 
125 g farin 
3 spsk rørsukker
eller 2 dl kagecreme eller lemoncurd 
 
Drys: 
75 g rosiner,
soltørrede tranebær, nødder eller chokolade 
 
Glasur: 
100 g flormelis 
½ tsk vaniljesukker 
2 spsk mælk eller
vand 
*
 
Bland smør og mælk
og rør gæren ud i væsken. 
Pisk ægget sammen og
tag lidt fra til pensling. 
Rør resten i
gærvæsken og tilsæt de øvrige ingredienser. 
Ælt dejen godt
igennem til en glat og blød dej. 
Lad den hæve
tildækket til dobbelt størrelse (ca. 1 time). 
Ælt dejen igennem på
et meldrysset bord og rul den ud til et rektangel, ca. 30x40 cm. 
Rør fyldet sammen og
smør det på dejen, men lad ½ cm kant stå fri hele vejen rundt. 
Drys med rosiner,
tranebær, nødder eller chokolade. 
Rul dejen sammen fra
den lange side og del den i 12-18 skiver. 
Læg dem på
bageplader med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket 1 times tid eller i
køleskab natten over. 
 
Pensl sneglene med
æg og bag dem ved 200 °C i ca. 20 min. 
Lad dem afkøle på en
rist og pynt med glasur: 
Rør flormelis og
vaniljesukker sammen med varm mælk eller vand til passende konsistens. 
 
Nem kagecreme: Pisk
1 æg sammen med 2 spsk sukker, 1 spsk majsstivelse, 1 tsk vaniljepulver og ¼ l
kaffefløde eller mælk i en gryde. 
Pisk det over
varmen, til det koger og hæld det straks i en skål til afkøling. 
 
madABC.dk er en kogebog med nemme madopskrifter, Madplaner, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min. og...
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin