
600 g store upillede rejer
2 fed hvidløg
1 pose frisk persille
200 g cherrytomater
3 spsk smør
1 spsk frisk rosmarin
peber og salt
Tilbehør: Smager godt sammen med hvedebrød og med hvidvin til. 
 
Rejerne pilles. Husk at fjerne den mørke tarm. 
Forvarm ovnen til 200°C (varmluft 180°C). 
Pil hvidløget, skyl persillen og hak begge dele. 
Pil nålene af rosmarin og hak dem fint. 
Skyl tomaterne og halvér dem. 
Smelt smørret i en pande. 
Steg rejerne på begge sider 1-2 minutter. 
Læg dem i et ovnfast fad. 
Bland hvidløg, tomater og krydderurter med rejerne - og sæt dem i ovnen. 
Dryp med det varme smør og steg det hele 8 minutter mere. 
 
Tips: Krebsehaler kan bruges til de samme opskrifter som til rejer, og især dild er godt til krebs.