
 
Pissaladiere hedder denne pizzalignende tærte, der serveres
i Sydfrankrig. Den bages som regel med en gærdej, der rulles lidt tykkere ud
end bunden til en italiensk pizza. 
Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 2 timer Stege/bagetid: 1½ time.
4 personer 
 
#
Dej: 
175 g hvedemel 
50 g koldt smør 
½ tsk salt 
15 g gær 
½ dl lunkent vand 
1 æg 
 
Fyld: 
¾-1 kg løg og/eller rødløg 
1 dl olie 
2 fed hvidløg 
1 krydderurtebuket (persille, timian, laurbærblad) 
1 tsk salt 
friskkværnet peber 
 
Pynt: 
75 g ansjosfileter 
50-75 g oliven 
frisk timian, persille eller basilikum 
 
Tilbehør: spinatsalat med dijondressing. 
*
Dej: Smuldr smørret sammen med melet og tilsæt salt. 
Rør gæren ud i vandet og tilsæt æg. 
Rør væsken i melet og ælt dejen godt igennem. 
Lad den hæve tildækket i 1-2 timer. 
 
Fyld: Pil løgene og snit dem fint. 
Sauter løgene i en gryde med 4-5 spsk olie, hvidløgsfed,
krydderurtebuket og salt. 
Lad dem simre ved svag varme under låg, til de er bløde og
gyldne ca. 40 min. 
Krydr med peber og hæld dem i en skål til afkøling. 
 
Ælt dejen igennem og form den til en kugle. 
Læg den i en tærteform (20x30 cm) penslet med olie og pres
dejen ud i formen med knoerne. 
Den skal fylde formen helt ud og op ad kanterne. 
Fordel løgfyldet (uden krydderbuket og hvidløg) på dejen og
læg ansjosfileter i rudemønster ovenpå.
Læg oliven i "ruderne" og lad tærten hæve i 20
min. 
 
Varm ovnen op til 200 °C. 
Stænk tærten med resten af olien og bag den i ca. 20 min. 
Skru ned til 170 °C og bag i yderligere 15-20 min. 
Pynt med krydderurter og server tærten i snitter evt. med en
spinatsalat eller anden grøn salat. 
 
TIPS: Du kan tilsætte 2 hakkede tomater eller en håndfuld
snittede soltørrede tomater til løgene, mens de simrer.
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin