¾ - 1 kg kogeflæsk
3 tsk  salt pr. liter kogevand
4 – 5 peberkorn
2 laurbærblade
Endvidere:
ca. 15 hele nelliker
2 laurbærblade
Saltlage:
2 liter vand
200 g salt (2 dl )
2 spsk  sukker
Tilbehør: Rugbrød, sennep, syltede rødbeder
 
Kom flæsket i en gryde med vand, der dækker og bring det i kog uden låg. 
Skum suppen, tilsæt salt, peberkorn og laurbærblade og lad flæsket koge ved svag varme under låg 1 time eller til det er mørt. 
Tag flæsket op af kogevandet og lad det blive koldt. 
Rids sværen i kvadrater på 2 cm med en skarp kniv. 
Stik hele nelliker og et par laurbærblade ned i sværen. 
Rør en kold saltlage af vand, salt og sukker. 
Sørg for, at salt og sukker er helt opløst, inden flæsket lægges i. 
Lad flæsket ligge i lagen 2 – 3 døgn et koldt sted. 
Tag flæsket op, skær det i tynde skiver og server det med rugbrød, sennep og syltede rødbeder. 
Tips: Juleflæsk er også velegnet til stuvet hvidkål, julekål, grønlangkål.