
 
4 Personer 
4 modne bananer 
1 ½ dl piskefløde 
5 spsk appelsinmarmelade 
reven skal af 1 usprøjtet appelsin 
saft af en appelsin 
1 dl portvin 
25 g mandler 
15 g smør 
Skold smut og hak mandlerne. Varm fløden op. Rør appelsinmarmeladen i, tilsæt saft, reven skal og portvin. Lad saucen koge jævnt et par minutter. 
Lad smørret bruse af på en pande. Skræl imens bananerne og del dem på langs. Vend dem et øjeblik i lysebrunt smør på panden. Brug en paletkniv, da det er meget blødt. 
Anret bananerne på et fad, hæld saucen over og drys med mandelsplitterne - server straks.