10 personer - Kan ganges op ad libitum og kan også købes færdig.
2 bægre græsk yoghurt a 200 g
(eller 1 ½ l yoghurt afvandet natten over i et klæde)
1 skrællet, udkernet og fintrevet agurk
1 fed hvidløg
salt og peber
½ tsk stødt koriander
½ dl frisk finthakket mynte
Til tzatzikien røres yoghurten med agurken, der er knuget fri for væde i et klæde, den smages til med hvidløg, salt, peber, koriander og mynte. Denne tzatziki er tyrkisk og er friskere end den græske, fordi der bruges både koriander og mynte.
Serveres meget kold og så som en art dyppelse og gerne pyntet med mynte eller oliven.