
 
Det er godt altid at have lidt god fiskekonserves i
spisekammeret. Så kan man med få midler sætte denne dejlige salat på bordet. Server
som forret eller frokostret evt. med brød til. 
Arbejdstid: 15 min. Koge/trækketid: 18 min. Ikke
fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen. 
 
#
2 dl grov bulgur 
½ tsk salt 
4 dl kogende vand 
1 dåse sardiner i olie 
2 tomater (både) 
en lille håndfuld bredbladet persille (eller hakket
kruspersille) 
2-3 tsk citronsaft 
1-2 spsk olie 
salt og peber 
*
 
Bland bulgur med salt i en skål og hæld kogende vand på. 
Rør rundt, læg låg på og lad det trække 15 min. 
 
Hæld bulguren i en sigte og derefter over i en skål. 
Tilsæt sardiner brudt i mindre stykker, tomater og persille.
Smag til med citronsaft, olie, salt og peber. 
 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin