125 g  mørk chokolade (fx. Guanaja 70%) 
5 dl   sødmælk 
1 vaniljestang 
100 g  sukker 
5 æggeblommer 
50 g  Maizena 
1 dl   sødmælk 
Hak chokoladen fint og kom den i en skål.  Flæk vaniljestangen på langs. Bring 5 dl    mælk samt vanilje i kog i en gryde. Tag det af varmen og lad mælken trække. Tag vaniljestangen op, skrab kornene af og kom den tilbage i gryden. Rør chokoladen i mælkeblandingen.
Pisk sukker og æggeblommer hvidt og luftigt. Bland 50 gram Maizena og 1 dl    mælk og rør det i æggesnapsen.
Hæld chokoladeblandingen over i æggesnapsen under omrøring.  Kom det hele tilbage i gryden og varm det igennem under kraftig piskning til cremen tykner. Hæld den færdige creme i en skål og stil den køligt
Denne Creme egner sig fortrinligt til dessert og kage tilberedninger, hvor man ellers ville bruge en konditorcreme uden chokolade