
Disse cupcakes er fantastiske til børn, for de indeholder mange vigtige næringsstoffer og vitaminer - og så smager de godt! 
 
12 cupcakes:
450 g havreklid 
115 g hvedemel 
2 tsk bagepulver 
100 g brunt sukker 
1 knsp salt 
2 tsk stødt kanel 
4 ½ dl mælk 
4 spsk vegetabilsk olie 
2 æg, letpiskede 
2 spsk honning 
400 g revet squash og gulerod 
250 g rosiner 
 
Varm ovnen op til 175°C og smør en muffinform med 12 huller. 
Rør de tørre ingredienser sammen i en stor skål. 
Pisk mælk, olie, æg og honning sammen med en elektrisk håndmikser i en anden skål, til det er blandet. 
Rør de revne grønsager og rosiner i. 
Tilsæt de tørre ingredienser og rør rundt, til det er lige netop blandet. 
Fordel dejen i formen og bag brødene i 20 minutter. 
Tag formen ud af ovnen og lad den køle af i 5 minutter. 
Vip brødene ud af formen og lad dem køle af på en rist. 
Opbevares i en lufttæt beholder i op til 3 dage, eller frys dem i op til 3 måneder. 
 

Variationer: 
 
Med klid, grønsager og timian 
Følg basisopskriften. 
Tilsæt 1 spsk frisk timian sammen med grønsager og rosiner. 
 
Med klid, grønsager og feta 
Følg basisopskriften. 
Fold 75 g smuldret feta i dejen, efter at grønsager og rosiner er tilsat. 
 
Med klid, gulerod og æbler 
Følg basisopskriften. Erstat revet squash med 200 g revet æble.