Dej:
125 g smør
125 g sukker
1 heltæg
100 g smuttede, hakkede mandler
60 g hvedemel
¼ tsk bagepulver
Fyld:
350 g rabarberstilke
125 g sukker
1 tsk vaniljesukker
Flødeskum af 2 dl piskefløde
1 tsk sukker
Smørret røres blødt. Sukkeret drysses i. Ægget tilsættes. Mandlerne blandes i. Hvedemel og bagepulver sigtes sammen og røres i til sidst. Halvdelen af dejen bredes ud i bunden og lidt op af siden på en rund, smurt tærteform.
Fintsnittede rabarber drysses med sukker og vaniljesukker og lægges i midten. Resten af dejen trækkes ud over frugten. Tærten bages i forvarmet ovn ½ time ved 225 º. Den vendes forsigtigt ud af formen og serveres lunken med letsødet flødeskum.