Logo

Påske lavendel sommerfugle cupcakes

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Påske lavendel sommerfugle cupcakes

En buket blomster samlet i en kage - lavendel, valmue, rose og med lidt held: viol! Vi forbinder alle påsken med forårets komme, så byd venner og familie en buket blomster - med en sommerfugl på toppen.

 

24-30 stk. cupcakes:

200 g hvedemel

2 tsk bagepulver

125 g smør ved stuetemperatur

150 g sukker

2 æg

1 tsk vaniljeessens

1 ¼ dl fløde 13 %

2 spsk tørrede lavendelblomster

2 spsk birkes til pynt

nogle tsk af dit yndlingssyltetøj (jordbær, hindbær el. lign.)

Fyld:

2 ½ dl kold piskefløde

4 spsk sukker

½ tsk citronessens eller anden aroma

1 spsk revet økologisk citronskal (hvis du bruger citronessens)

 

A. Varm ovnen op til180°C.

Bland mel og  bagepulver, og stil det til side.

 

B. Rør smør og sukker cremet og luftigt.

Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt mellem hvert æg.

Tilsæt vaniljeessens.

Pisk melblandingen i skiftevis med fløden, og vend lavendelblomsterne i.

 

C. Fyld papirformene ca. ⅔ op med dej, og bag kagerne i ca. 25 minutter, eller til en tandstikker stukket ind i midten, kommer ud uden dej.

Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af.

 

Fyld: Pisk fløden, til den begynder at blive stiv.

Tilsæt sukker og pisk, til der dannes faste toppe.

Tilsæt smagsstof og evt. citronskal.

 

Skær toppen af hver kage, og stil den til side - den skal bruges til sommerfugle. Fjern forsigtigt en lille kegle fra midten af hver kage med en skarp kniv, og fyld hullerne med flødeskum.

Drys lidt birkes over.

Skær toppene midt over, og læg to halvdele ovenpå flødeskummet, så de ser ud som sommerfuglevinger.

Læg en lille smule syltetøj imellem dem som sommerfuglens krop.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.146 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her