
Kagerne ligner softice, men de smelter ikke! 
 
24 cupcakes: 
225 g usaltet smør 
225 g sukker 
225 g hvedemel 
2 ½ tsk bagepulver 
4 æg 
1 tsk vaniljeekstrakt 
24 vaffelkopper med flad bund 
Glasur: 
175 g flormelis, sigtet 
115 g usaltet smør 
1 knsp salt 
1 ¼ dl piskefløde 
1 tsk vaniljeekstrakt 
2 spsk multifarvet krymmel 
 
Varm ovnen op til 175°C og læg 24 små papirforme i en muffinform med små huller. 
Rør alle ingredienser kagerne sammen i en stor skål med en elektrisk håndmikser, til dejen er glat og bleg - det tager 2-3 minutter. 
Fordel dejen i papirformene og bag kagerne i 20 minutter. 
Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af i 5 minutter. 
Løft papirformene op af formene og lad kagerne køle af på en rist. 
Pil papirformene af og sæt kagerne i vaffelkopperne. 
Lav glasur: 
Rør flormelis, smør og salt sammen i en skål med en elektrisk håndmikser. Tilsæt fløde og vanilje og rør, til det er glat. 
Brug en sprøjtepose til at sætte glasuren i en spiral oven på kagen. 
Drys krymmel over. 
Opbevar kagerne uden glasur i en lufttæt beholder i op til 2 dage. 
 

Variationer: 
 
Softice-cupcakes med chokoladeglasur 
Følg basisopskriften. 
Tilsæt 100 g chokoladeknapper til glasuren sammen med fløde og vanilje. 
 
Softice-cupcakes med pebermynteglasur 
Følg basisopskriften. 
Tilsæt 100 g pebermyntechokoladeknapper til glasuren sammen med fløden. Erstat vanilje med 1 tsk pebermynteekstrakt. 
 
Softice-cupcakes med honningflødeglasur 
Følg basisopskriften. 
Tilsæt 75 g honning til glasuren, efter at flormelis og smør er rørt sammen.