
1 (300-400 g) skinkemignon 
50 g mild gorgonzola 
nogle blade salvie eller 1 tsk tørret 
salt og peber 
4 skiver letrøget spegeskinke fx Bauernskinke 
ufarvet bomuldssnor eller kødnåle 
Auberginesalat: 
1 aubergine 
1 courgette 
2 spsk olie 
1½ spsk citronsaft
½ spsk eddike 
1-2 fed pressede hvidløg 
salt og peber 
friske sprøde salatblade 
Tilbehør: 
Små nye kogte kartofler, cherrytomater og laurbærblade på spid og flute 
 
Skær en dyb lomme i mignonen. 
Kom gorgonzola, salvie, salt og peber i lommen. 
Svøb skinken omkring kødet, og snør stegen sammen. 
Steg den i en kuglegrill ved at lægge kullene ud til siden. 
Stil en foliebakke i bunden af grillen. 
Læg kødet på risten over foliebakken. 
Steg kødet under låg 25-30 minutter. 
Stegen kan også steges på almindelig grill ca. 25 minutter, vær meget opmærksom, og vend den ofte. 
Skær aubergine og courgette i 1½ cm tykke skiver. 
Læg dem på grillen, og grill dem på begge sider, til de er møre. 
Pisk olie, citronsaft, eddike, hvidløg, salt og peber sammen. 
Læg grønsagerne i en skål, og hæld dressingen over. 
Vend lidt sprøde salatblade i. 
Skær kødet i skiver, og server det med auberginesalat og kartoffelspid. 
 
