
 
Gode bøffer er noget af det enkleste til grillen. Kødet skal
være mørt, ellers bliver resultatet kedeligt. Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca. 20 min. 
#
4 entrecôtes med eller uden ben 
salt og peber fra kværn
olie til pensling 
8 små tomater 
brøndkarse
4 kartofler eller 1 aubergine
 
Sennepssauce: 
4-5 forårsløg
20 g smør. 
3 dl hvidvin eller halvt vin og halvt bouillon
1 spsk dijon-sennep
2 dl piskefløde eller cremefraiche. 
lidt maizenamel
*
 
1. Bank kødet let med hånden og drys det med peber. 
Der pensles med grill-olie (hvis den er krydret, kan du udelade
peberet!). 
Lad kødet trække lidt. 
 
2. Skær et dobbelt kors i tomaterne og pensl dem med olie. 
Drys med salt og pak dem ind i folie. 
Læg foliepakkerne i kanten af grillen. 
 
3. Steg bøfferne 3-6 min. på hver side, afhængigt af, hvor
røde du ønsker dem. 
 
4. Pak tomaterne ud, men lad dem ligge i folien. 
Serveres til bøfferne med fx brøndkarse og kartoffel- eller
aubergineskiver, der kan grilles med, hvis grill-risten er stor nok. 
Skær dem i 2 cm skiver, der pensles med olie. 
Hertil passer en sennepssauce. 
 
Sennepssauce: 
Snit 4-5 forårsløg fint og svits dem i 20 g smør. 
Tilsæt 3 dl hvidvin eller halvt vin og halvt bouillon og rør
ca. 1 spsk Dijon-sennep i. 
Lad det koge lidt ind og rør 2 dl piskefløde eller cremefraiche
i. 
Varm det igennem uden at koge. 
Jævn evt. med lidt maizenamel udrørt i koldt vand. 
Smag til med salt og peber, evt. mere sennep.