Disse grønsager kan serveres som de er, varme direkte fra grillen, afkølet og så stænket let med lidt citronsaft eller balsamico-eddike til en salat, eller lavet til det mest fantastiske 'Ild-ristet grønsagsbrød' i skovtursstil (se opskrift) til senere eller den næste dag. Overvældende farverige, dejligt velsmagende.
Til 4-6 personer
2 røde peberfrugter
2 gule peberfrugter
1 middelstor aubergine, hvor enderne er fjernet
3 små courgetter, hvor enderne er fjernet
2 rødløg, skåret i tykke runde skiver
Til marinaden:
2 fed hvidløg, knust
1 spsk hakket frisk basilikum
1 spsk hakket bredbladet persille
250 ml olivenolie
salt og friskkværnet sort peber
Bland ingredienserne til marinaden sammen i et stort lavt fad.
Skær peberfrugterne i kvarte og fjern kernerne.
Skær auberginen i tykke runde skiver på 1 cm og skær courgetterne i strimler på langs. Læg peberfrugterne, courgetterne og løgene i fadet, vend dem til de er godt dækket i marinaden og sæt dem til side i 1 time, hvis du ønsker det.
I sidste øjeblik, kommer du aubergineskiverne i sammen med resten af grønsagerne, så de ikke absorberer for meget af olien.
Løft dem over på grillen og grill dem over mellemvarme kul i cirka 6-8 minutter, idet du vender dem en gang i mellem og pensler dem med eventuelt resterende marinade, til de er bløde og har en varm farve.
Flyt dem over i et fad og strø med lidt mere krydderi, hvis du ønsker det.