
 
Gris på grillen. Lad sommerens dejlige grønsager og
krydderurter sætte smag på det grillstegte svinekød. Mariner gerne kødet dagen
i forvejen, så det rigtigt kan trække smag fra krydderier og krydderurter. 
Arbejdstid: 30 min. Marinering: 1-3 timer. Stegetid: 10 min.
 
#
300 g afpudset svinemørbrad 
300 g grønsager fx champignon, squash, peberfrugt 
vælg mellem marinade 1 eller 2 
 
Marinade 1: 
2 spsk soja 
1 spsk honning eller sirup 
1 spsk appelsinmarmelade 
1 spsk vineddike 
1 tsk sennepspulver 
1 knsp. stødt chili 
 
Marinade 2: 
2 spsk engelsk sauce 
1½ spsk dijonsennep 
1 tsk sukker 
½ tsk salt 
½ tsk friskkværnet sort peber 
 
Dip:
4-5 spsk mayonnaise eller
cremefraiche
1 spsk sød sennep
1-2 tsk dijonsennep
salt og peber
*
 
RØR marinade 1 eller 2 sammen.
 
SKÆR kød og grønsager i store
terninger og læg dem i en frysepose med marinaden 1-3 timer. 
 
TRÆK kød og grønsager på spid og
steg dem på en varm grill eller grillpande et par min. på hver side 8-10 min. I
alt.
 
RØR dippen sammen og server til.
 
TIPS: Du kan også servere nye kartofler og gulerødder i
folie. 
#
600 g nye kartofler 
500 g nye gulerødder 
krydderurter fx timian og estragon 
50 g smør 
salt og peber 
*
SKRUB kartofler og gulerødder rene og vend dem sammen med
krydderurter, salt og peber. 
Fordel dem på 4 stykker dobbelt alufolie og læg en smørklat
ved hver. 
Luk pakkerne tæt og læg dem mellem de varme kul i ca. 20
min. 
 

 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin