
 
Det smager af sommer. Rabarber-og jordbærkompot er en dejlig
kombination - med eller uden flødeskum. 
Til 4 personer Tilberedningstid: 20 min. Køletid: 30 min. 
 
#
500 g rabarber 
500 g jordbær 
85 g (1 dl) melis 
1½ dl piskefløde 
*
1. Skyl rabarberne, skræl dem evt. 
Skær stilkene i små stykker, der lægges i en kasserolle med
sukkeret. 
Varm det op og lad det småkoge over svag varme i 5 min. 
2. Skyl jordbærrene. Store bær skæres en gang over. 
3. Tag kasserollen fra varmen og hæld jordbærrene i. 
Vend dem forsigtigt i. 
Lad kompotten blive helt kold. 
4. Server den i høje glas og pynt med flødeskum og et stykke
rabarber eller et helt jordbær i toppen.