Logo

Rabarbersalat med mandler og gedefeta

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rabarbersalat med mandler og gedefeta

 

Er du på jagt efter en frisk salat med rabarber, er der en her, som du helt sikkert vil synes rigtig godt om. Salaten der udover rabarber blandt andet indeholder honning, mandler og gedefeta, går rigtig godt i spænd med de syrlige rabarber.
Salaten er eminent til de fleste retter, og er en herlig forårs/sommersalat, da rabarber har sæson fra april til midt på sommeren.

4 personer. Arbejdstid: 15-30 min. Samlet tid: 30 min.

 

# Ingredienser

Rabarbersalat:

150 g rabarber

2 spsk honning

150 g salatmix

75 g gedefeta

50 g mandler

80 g rødløg, lille

 

Vinaigrette:

2 spsk olie

1 spsk balsamicoeddike

1 tsk honning

salt og friskkværnet peber

*

Skær rabarberstængerne i ½ cm tykke skiver, og vend dem i honning.

Fordel rabarberskiverne på en beklædt bageplade, og bag dem i ovnen ved 150 °C i 10-15 minutter, indtil rabarberne er møre.

Lad dem køle helt af.

Skyl og slyng salatbladene.

Ryst alle ingredienserne til dressingen sammen, og vend dressingen i salaten, inden den anrettes på et salatfad.

Skær rødløget i tynde ringe.

Rist mandlerne på en varm, tør pande, og hak dem groft.

Fordel rødløg og mandler over salaten sammen med rabarber og gedefeta smuldret i mundrette stykker.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.552 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her